70 nye arbejdspladser i Vrå, når nyt svineslagteri åbner

Svineslagteriet i Vrå i Vendsyssel bliver nu genåbnet. Den russiskfødte rigmand og fødevareproducent Sergei Medvedev, der i dag er finsk statsborger, har købt bygningerne og inventaret, og man forventer at begynde at slagte i midten af marts.

Der skal slagtes omkring 4000 svin om ugen og det giver op mod 70 nye arbejdspladser, skriver nyhedsbrevet NNF.

I første omgang skyder Sergei Medvedev seks millioner euro i projektet. Slagteriet har fået navnet Danish Meat Company Vrå A/S.

Omkring 80 procent af produktionen skal eksporteres til Rusland.

Dagens Gossip

Dagens TV