700 danskere fejrer nytår til søs

DFDS Seaways mærker stor interesse for nytårsafgangene, hvor det hverken skorter på cocktailkjoler, smokings eller gallauniformer, når skibet som et flydende hotel sejler af sted på et to-dages cruise klædt til nytårsfejring. Godt 700 danskere sejler med i år.

- Vores nytårspassagerer synes, at det er en sjov og lidt eksotisk måde at træde ind i det nye år på. Der er noget magisk ved at lade champagnepropperne springe midt ude på havet og danse natten væk. Mange af vores gæster nyder at slippe for det stress og forventningspres, der ofte følger med, når man fejrer nytår derhjemme. I løbet af de senere år har interessen været stigende, og vi er ved at nå loftet. Vi ønsker at holde passagertallet på omkring 800 personer, så vi sikrer, at gæsterne får en eksklusiv oplevelse, siger Carsten Røjgaard, Country Manager i DFDS Seaways.

15.000 gæster har fejret nytår om bord på Oslobåden siden 2003, og fra 2008 og frem til 2012 er antallet af danske nytårsbookinger steget med 19%. De andre nationaliteter, som tager på Nytårs Cruise, er hovedsaligt fra Norge, Sverige og Tyskland.

Dagens Gossip