71-årig kvinde ringede til politiet: 'Jeg har dræbt min mand'

En 71-årig kvinde er anholdt og sigtet for drab på sin mand i deres fælles hjem på Thit Jensens Vej i Næstved.

Kort over middag ringede hun selv til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og anmeldte drabet.

Politiet kørte derefter til stedet, hvor betjentene kunne konstatere, at en ældre mand lå død.

Han er tilsyneladende dræbt af knivstik. Hele eftermiddagen har politiets efterforskere arbejdet med at sikre spor.

Der skal en nærmere afhøring af kvinden til, før man har klarlagt motivet til drabet.

Hun fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

Dagens Gossip