71-årig mand to et halvt år i fængsel i våbensag

Den 71-årige mand, der kommer fra Aabenraa-egnen, blev idømt to et halvt års ubetinget fængsel for overtrædelse af våbenloven.

Manden erkendte ved retten i Sønderborg, at han foruden sin meget store samling af lovlige våben også havde været i besiddelse af tre rifler, 11 pistoler, to revolvere og ikke under 2633 stykker ammunition, som ikke var lovligt.

Han indrømmede også, at han havde videresolgt 10 ulovlige våben til andre, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

På grund af sagens alvor ønskede anklagemyndigheden, at den dømte, som har siddet varetægtsfængslet, skulle sendes direkte til afsoning, men dommeren valgte at løslade ham, til afsoning skal finde sted.

Den afgørelse kærede anklagemyndigheden til landsretten.

Dagens Gossip