72-årig nonne voldtaget af indbrudstyve

En flok tyve brød ifølge Sky News fredag nat ind på en kristen skole i det østlige Indien.

En 72-årig nonne forsøgte at standse tyvene, da de ville stjæle fra skolen, men mændene forgreb sig på den ældre kvinde.

Hun er efter sigende kommet slemt til skade, men kom først på hospitalet næste morgen. Her er hun blevet opereret.

- Efter at have bundet tre af de fem nonner, som var til stede på skolen, gik tyvene ind på forstanderens kontor og ransagede det, ødelagde nogle ting og tog penge, en bærbar computer og en telefon, udtaler præsten Dominic Gomes til den indiske nyhedskanal NDTV.

Vrede elever har protesteret efter forbrydelsen.

Viceminister for byanliggender Firhad Hakim beskriver angrebet som afskyeligt og hævder, at han ønsker dødsstraf til de, der er ansvarlige for forbrydelsen.

Dagens Gossip

Dagens TV