73-årig hesteknalder får bøde for sex med hest

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/04/2013

Dagens topnyheder

Den 73-årige mand, som forleden blev taget i at forsøge at dyrke sex med en hest i en stald i Nørre Nebel ved Varde, slipper med en bøde for sin ugerning.

Hestknalderen blev i sidste uge opdaget af hestens ejer, da han stod med bukserne lynet ned omme bag hoppen. Sagen blev meldt til politiet, som har fået en dyrlæge til at undersøge dyret.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Hesten har det fint. Vi ved ikke, hvad den har været udsat for, men dyrlægen vurderer, at den ikke har taget skade på nogen måde, fortæller leder af lokalpolitiet i Varde, Torben Kloster, til Dagens.dk.

Da hesten ikke har lidt overlast, bliver den ældre mand ikke sigtet for dyremishandling. Dyresex er ikke ulovligt i Danmark, men helt ustraffet slipper den 73-årige mand ikke.

- Han har ikke gjort noget ulovligt ved hesten, men han vil blive sigtet for ulovligt at trænge ind i stalden, og det vil udløse en bøde, siger Torben Kloster.

Politiet har endnu ikke talt med den 73-årige, så det er uvist, hvordan han forholder sig til sagen.

Der var den seneste tid være tre anmeldelser af hestesex omkring Nørre Nebel.