73-årig kvinde fundet død i sø

Skrevet af admin

10/05/2015

Mest læste i dag

En 73-årig kvinde er lørdag aften blevet fundet død ved Hvalsø på Sjælland.

Kvinden var livløs, da politiet fandt hende, og hun blev bragt til det nærmest hospital, hvor det blev bekræftet, at hun var afgået ved døden. Det oplyser Midt- og Vestsjælland Politi.

Kvinden blev lørdag eftermiddag meldt savnet efter være forsvundet ved 11-tiden lørdag formiddag. Hun er fra lokalområdet nær Hvalsø og bliver beskrevet som dårligt gående. Politiet oplyser, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

Da kvinden blev meldt savnet, sendte politiet en efterlysning ud på hende samt patruljevogne og betjente med hunde til området. Det var en af disse hundepatruljer, der fandt kvinden ved søen, der beskrives som værende 150 gange 100 meter stor.

Betjentene var bekymrede for at sidde fast i dynd i søen og kunne derfor ikke umiddelbart komme til kvinden.

En ambulance og andet materiel og personel bliver tilkaldt, men inden de kommer frem, får betjentene ved hjælp af betjentenes stave og søgeliner hevet kvinden til bredden, fortæller vagtchefen.

Kvinden er blevet identificeret og de pårørende er underrettet.

/ritzau/