73-årig kvinde til indbrudstyv: “Skrid, mens du stadig er i live”

Gem dig på dit værelse, lød politiets råd, da en 73-årig kvinde ringede til alarmcentralen, fordi hun mente at have hørt en person bryde ind i hendes hjem.

Det skriver My Fox Atlanta.

Det gjorde hun også til at starte med. Men lydoptagelsen fra politiet viser, hvordan den unavngivne ældre kvinde alligevel ikke formår at holde sig bag den lukkede dør, som hun ikke kan låse.

LÆS OGSÅ: Mand føler sig truet af Jesus og Obama - søger polititilhold

I optagelsen høres noget glas blive smadret, og herefter tager den 73-årige tydeligvis sagen i egen hånd.

Kort efter høres en høj lyd af en pistol, der affyres, efterfulgt af en høje skrig. Operatøren spørger kvinden, hvad der er sket, men får intet svar. I stedet begynder kvinden at råbe af den nu sårede indbrudstyv.

LÆS OGSÅ: Dobbeltmoralsk p-lov: Denne lovlige parkering er ulovlig

“Ud af mit hjem! Skrid nu, mens du stadig er i live”, høres kvinden råbe til tyven, som i baggrunden forsikrer hende om, at han nok skal fordufte. Imens forsøger den bekymrede operatør fra alarmcentralen desperat at finde ud af, hvad der er sket.

Indbrudstyven smuttede efterfølgende fra huset og indskrev sig selv på et hospital, hvor han blev behandlet for sine kvæstelser. Da han blev udskrevet, blev han straks arresteret for indbrud.

Atlanta News, Weather, Traffic, and Sports | FOX 5

Dagens Gossip