74-årig mand varetægtsfængslet for medlidenhedsdrab på 33-årige Helle Sørensen

Skrevet af Elo Christoffersen

12/06/2013

Dagens topnyheder

En 74-årig mand fra Faxe på Sjælland er blevet varetægtsfængslet frem til 4. juli. Han er sigtet for medlidenhedsdrab på 33-årige Helle Sørensen fra Tommerup.

Manden blev anholdt i aftes, og blev i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Det skete for lukkede døre. Derfor er det sparsomt, hvad politiet vil oplyse omkring grundlovsforhøret.

Dog er det kommet frem, at manden er sigtet for at have stukket kvinden med en kniv og for "omsnøring af halsen". I følge politiet er medlidenhedsdrabet sket mandag mellem klokken 16.30 og 18.30.

Kvinden blev mandag aften omkring klokken 18 fundet på et nedlagt savværk af nogle børn, som legede i området.

Hvis den 74-årige mand bliver kendt skyldig i drabet efter straffeloves § 237, så risikerer han op til fem års fængsel. Hvis det bliver efter § 239 kan det give op til tre år bag tremmer.