75-årig dement mand efterlyses i Vejle

Sydøstjyllands Politi efterlyser en 75-årig bosnisk, dement mand i Vejle.

Han er ikke set siden i går ved sit hjem på Finlandsvej, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund til dagens.dk.

En eftersøgning af manden har indtil videre ikke givet noget resultat.

- Vi vil gerne opfordre borgere i området omkring Finlandsvej til at kigge efter manden i kældre, udeskure og så videre, forklarer Lars Grønlund.

Manden menes at være set i går ved Føtex i midtbyen og kan derfor være gået gennem skovområder eller andet.

Den 75-årige mand beskrives som 160 centimeter høj, tynd og har gråt hår. Beklædningen er politiet ikke sikre på.

Dagens Gossip

Dagens TV