75-årig kvinde faldt i glat føre og blev kørt over af sin egen søn

Der er et ordsprog der siger ”En ulykke kommer sjældent alene”. Og det må en 75-årig kvinde og hendes 50-årige søn nikke genkendende til.

I går eftermiddag faldt den 75-årige kvinde i det glatte føre under en gåtur på Ågårdsvej i Åbyskov ved Svendborg. Og så blev hun kørt over af sin egen søn, som i hast var kaldt til stedet for at hjælpe og støtte sin mor efter hun i første omgang var faldet.

I følge fyens.dk var den 50-årige mand blevet tilkaldt af nogle forbipasserende, efter hans mor var faldet på fortovet. Men lige netop da han kom frem til stedet i sin bil, blændede den lavt hængende sol ham og han fik ikke øje på sin mor på vejbanen og kom til at køre hende over.

Den 75-årige kvinde fik kvæstelser i hovedet ved påkørslen og er indlagt på Sygehus Fyn i Svendborg.

Sønnen var ifølge Fyns Politi nærmest utrøstelig, da ambulancen nåede frem til uheldsstedet.

Påkørslen betragtes som et absolut hændeligt uheld og der bliver derfor ikke lavet en politisag ud af det.

Dagens Gossip