75-årige Inga har igen fået lyst til livet, selv om hun både er blind og døv

Den 75-årige kvinde havde længe døjet med nedsat syn på begge øjne og en dårlig hørelse, der gjorde hendes liv til en kamp. Men en medarbejder fra kommunen ændrede alt.

Alle borgere der fylder 75 år, og som ikke modtager hjælp til personlig pleje, tilbydes nemlig et forebyggende hjemmebesøg, hvor man blandt andet taler om ting, der har betydning for ens helbred og trivsel.

Her fortalte Inga, at hun havde mistet modet, fordi hun ikke længere kunne følge med på udflugter.

Derfor kontaktede kommunens medarbejder områdets forvaltning, der vurderede Inga til at være døvblind. Dermed fik hun en hjælper til at klare både dagligdagen og udflugter.



Det første projekt, Inga og hendes hjælper gik i gang med, var at få lavet system i Ingas tøjskab, så hun selv kunne finde tøj frem. Men der har været en masse flere gevinster ved ordningen.


- Det er specielt dejligt, at min hjælper er med hos lægen, for jeg hører kun halvdelen af, hvad han siger, og så kan jeg få det forklaret, når jeg er hjemme igen, siger Inga Rasmussen.

- Og nu kan jeg også hygge mig meget mere med min datter, uden hun behøver ordne alt det praktiske først. Jeg håber, at flere i en situation som min vil få samme mulighed, fortæller smiler Inga Rasmussen.

Dagens Gossip