75 års kærlighed: Ester og Holger har atombryllup

Og ikke nok med det, det er også Holgers fødselsdag.

- Han havde det med at glemme den og fik det gode råd af morfar, at han skulle gifte sig på denne dag, for så ville han aldrig glemme den mere, siger parrets søn, Leif Andersen, til Ekstra Bladet.

Læs også: Hun er 78, han er 39: - Vi knalder som kaniner

Leif er et af tre børn, og Holger og Ester har desuden seks børnebørn og ti oldebørn.

Leif mener, at hans forældres opskrift på det lange ægteskab er masser af tålmodighed. Desuden har parret på mange punkter lidt samme skæbne - blandt andet mistede de begge deres mødre som børn, og de er også gået gennem anden verdenskrig sammen, hvilket har knyttet dem tættere sammen.

Læs også: Har du stadig lyst til at snave? Sådan ser et kys ud indefra

Ifølge sønnen er det mor Ester, der har bukserne på i forholdet, mens far Holger oftest retter ind.

- I det store og hele får mor lov til at løbe af med sejren, når der er nogle diskussioner. Hun får ret, han får fred, siger han.

Parret bor i dag i en beskyttet bolig ved et plejehjem. Dagen bliver fejret med smørrebrød i selskab med børn og børnebørn.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip