76-årig kvinde kørt ned af lastbil i Slagelse

Føreren af lastbilen, der var en 20-årig mand fra Slagelse, overså tilsyneladende den 76-årige, som ventede ved fodgængerfeltet, og da der blev grønt, gik hun ud.

Hun blev ramt med ganske lav hastighed af lastbilen, der svingede til venstre mod nord ad Holmstrupvej, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Den 76-årige kvinde blev i første omgang kørt til Slagelse sygehus, men blev senere overført til Odense Universitetshospital til behandling for sine kvæstelser.

Den 20-årige chauffør blev rutinemæssigt alkometertestet, men der var overhovedet ingen spiritus indblandet.

Dagens Gossip