76-årige Erik Jørgensen forsvundet på andet døgn

76-årige Erik Jørgensen fra Vonsild ved Kolding er nu forsvundet på andet døgn. I går søgte politiet både med politihunde og helikopter - uden at finde manden.

Sydøstjyllands Politi har modtaget flere henvendelser fra borgere i løbet af aftenen og natten.

- Men det har vist sig, at det ikke var Erik Jørgensen, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt til Dagens.dk.

Erik Jørgensen er meget dement og kan ikke klare sig selv. Han forsvandt mandag morgen klokken 7.30 sit hjem på Lysholm i Vonsild. Siden er han ikke set. Politiet genoptager eftersøgningen i dag.

Han beskrives som 170 centimeter høj, slank, skaldet og bærer briller med guldstel. Han var iført en sort vindjakke samt blå cowboybukser. Han halter desuden på det ene ben.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip