77-årig dement kvinde fundet i live

En 77-årig dement, tysk kvinde, der forsvandt fra et sommerhus i Lyngby ved Løkken omkring klokken 16.30 mandag eftermiddag, er fundet igen.

Med hundepatruljer lykkedes det klokken 05 her til morgen, at finde kvinden i live, men stærkt nedkølet i et vådområde på Vittrup Hedevej ved Lyngby i nærheden af Løkken.

- Hun har det efter omstændighederne godt. Hun blev kørt til skadestuen på Hjørring Sygehus, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til Dagens.dk.

Han tilføjer, at det er et pænt stykke fra det sommerhus, hvor hun forsvandt, at politiet fandt hende.

Dagens Gossip