79-årig spritbilist stoppet på Sjælland - mange bilister fanget i fartkontroller

Den 79-årige mand fra Væggerløse blev standset på Hjemdalsvej i hjembyen, og her blæste han alkometeret op over det tilladte.

Derfor blev han på stedet sigtet for spirituskørsel.

Og i det hele taget havde Sydsjællands og Lolland Falsters Politi travlt med kontrollerne ude i trafikken torsdag.

Mellem klokken 7.40 og 9.15 var der kontrol med laserudstyr på Bildsøvej i Kr. Stillinge ved Slagelse. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. Syv kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, mens en må regne med en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 95 km/t. Desuden blev der oprettet en sag om manglende førerret.

Mellem klokken 13.10 og 14.10 var der kontrol med laserudstyr på Sorøvej i Skælskør. 50 biler blev kontrolleret og af dem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 69 km/t. Desuden blev der oprettet en sag om manglende brug af sele.

Og videre til Maribo. Torsdag mellem klokken 8.19 og 13.36 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Østre Landevej i Maribo. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 1128 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev 93 målt til at køre for hurtigt. 15 skal regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 91 km/t.

Igen mellem klokken 15.35 og 20.37 holdt målevognen på Nakskov Landevej Maribo. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 312 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev 29 målt til at køre for hurtigt. 10 skal regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 127 km/t.

Politiets færdselsafdeling havde også mellem klokken 15 og 15.45 en spirituskontrol på Kirke Allé i Rødby. Det resulterede i en sag om kørsel uden førerret, fire sager om manglende sikkerhedssele, en havde ikke medbragt kørekort og en havde forkert lygteføring.

Kontrollen fortsatte På Færgevej i Rødby mellem klokken 16 og 17. Denne gang var der en sag om kørsel uden førerret, fire sager om manglende sikkerhedssele og en havde glemt styrthjelmen.

Dagens Gossip