8 børn, som har skræmt voksne fra vid og sans

Skrevet af Ninna Andreasen

23/01/2015

Dagens topnyheder

De har generelt et meget afslappet forhold til kroppen og dens væsker. I tilgift gør en livlig fantasi også børn temmelig opfindsomme.

Men nogle gange bliver den opfindsomhed både mærkelig - og ret skræmmende.

På hjemmesiden Reddit har en række voksne delt deres spøjse oplevelser med børn. 

Nogle er bare sære. Andre er direkte uhyggelige.

“Da min lillebror var omkring tre, begyndte han på en leg, hvor han lod som om, hans tissemand var en maskinpistol. Når man så gik rundt i huset, løb han op til én - helt nøgen og skrigende - med sin pik i en hånd, mens han lavede maskingeværslyde.”

“Efter jeg havde datet min kæreste i nogle måneder, sad hans femårige datter på sofaen sammen. Hun begyndte at ae min mave og sagde, at hun ønskede, jeg var hendes rigtige mor. Det uhyggelige var, da hun fulgte op med ‘Måske kunne vi skære din mave op og komme mig ind i den, så kan vi sy dig sammen og vente til jeg kommer ud igen’. Ja, det var sødt på en meget, meget klam måde.”

Læs også: Disse børns usynlige venner vil skræmme livet af dig

“Det uhyggeligste var engang, hvor jeg babysittede en syvårig dreng, som havde en bunke af døde fluer. Han havde gjort det til en leg at fange fluer med hænderne, men ulig normale mennesker, som ville forlade gerningsstedet, besluttede han sig for at beholde dem som en slags trofæ. Så i bundet af sit skab havde han en bunke døde fluer, og ingen andre end jeg vidste noget om det.”

“Mine to niecer legede med post its hos min mor. Den yngste af dem skrev beskeder på dem så som ‘Jeg elsker dig’ og ‘Hello’. Jeg gik forbi dem og hørte den ældste sige til den yngste, at hun skulle ‘skrive en til bedstemor om, at du vil slå hende ihjel’.”

“Min vens barn: Mor, hvor gammel er du?
Min ven: 32.
Barn: Det er en god alder at dø i, tænker jeg.”

“Min datter skar hovederne af sine guldfisk og gemte dem under sengen. Hun havde været ude at fiske med min far, og de rensede fiskene bagefter, så i det mindste var der en god forklaring på det.”

Læs også: Uhyggelige unger: Så skræmmende kan børn være

“Juleaften. Jeg hørte min treårige datter sige ‘Vær ikke bekymret, du går over i historien’. Jeg gik rundt om hjørnet for at se, hvad hun havde gang i. Hun stod foran sit legekøkken og rørte i en pande. På panden lå hovedet fra en dukke af rensdyret Rudolf.”

“Vi var ved at forberede os til en tur på stranden, og jeg forsøgte at forklare min omtrent toårige datter, hvad en strand var. Jeg sagde noget i stil med, at der var en masse sand og blåt vand. Og så sagde hun helt nøgternt (endda uden at kigge på mig) ‘Jeg ved godt, hvad en strand er. Jeg var der for længe siden, før jeg var i din mave’.”