8 kærestetyper der er usunde for dig

Det er dejligt at være en del af et parforhold. Hvis det altså er et, der fungerer godt.

Her er otte karaktertræk, der kan være usunde for et parforhold.

1. Den kontrollerende.
Hvis din partner forsøger at styre, hvad du foretager dig, bør dine alarmklokker ringe. Ingen bør fortælle dig, hvad du skal gøre og hvornår. Den person, der er god for dig, ville aldrig give dig snor på.

2. Den negative.
Fokuserer kæresten overvejende på de negative ting i tilværelsen, så er det vanskeligt at bevare din optimisme, når du er sammen med ham eller hende. Det er ikke sundt for dig at være i et forhold, der er styret af negativitet.

3. Løgneren.
Tillid er en af de vigtigste byggesten i et sundt og velfungerende forhold. Hører du din partner lyve for sine forældre, venner eller andre nære relationer - så bør du måske være opmærksom på, om det også gælder for dig.

4. Perfektionisten.
Det er hårdt at være kæreste med en, der aldrig synes, at du er god nok. Ligegyldigt hvor dejlig, du ser ud, hvor dejligt I har det sammen, eller hvor meget du gør for ham eller hende - så vil det altid kunne gøres bedre.

5. Manipulatoren.
Denne person er ikke åben over for din måde at gøre tingene på - kun sin egen. Han eller hun vil gøre hvad som helst for at få sin vilje.

6. Den utro.
Hvis din partner er dig utro, har vedkommende ingen respekt for dig. Så se at komme ud af forholdet hurtigst muligt og find én, der behandler dig bedre.

7. Konkurrencemennesket.
Et forhold handler om to mennesker, der samarbejder. Ikke to mennesker, der konkurrerer. Hvis din partner altid sammenligner jeres indsats og har svært ved at glæde sig på dine vegne, så bør du tage forholdet op til genovervejelse.

8. Den usikre.
Det er menneskeligt at være usikker på os selv. Det kan vi alle blive. Men er din partner hele tiden usikker, kan det tære meget på jeres forhold.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip