8 ting jeg ved efter 36 års ægteskab

Bloggeren Winifred M. Reilly havde for nylig 36 års bryllupsdag med sin mand.

Nogle af bryllupsdagene er blevet fejret med fest og fyrværkeri, mens andre blot er blevet markeret med et kys.

På Huffington Post beskriver hun 36 ting, hun har lært af sit lange ægteskab

Her er et udpluk.

1. Hvis du tror, det ville have været nemmere at være gift med en anden, tager du formentlig fejl.

2. Begrebet “ægteskabelig lykke” burde slettes fra vores ordforråd. Ægteskabet er dejligt på mange måder, men at forvente lykke får uundgåeligt de svære tider til at virke som et større problem. I virkeligheden er de bare en del af konceptet.

3. Ægteskabet bliver ikke godt eller forbliver det af sig selv.

Læs også: Skilt mand deler råd om ægteskab: Det ville jeg ønske, jeg havde vidst 

4. Kampe i ægteskabet er ikke kun uundgåelige. De er nødvendige. Ingen af os kan skabe et stærkt og sundt forhold uden at konfrontere og løse svære problemer.

5. Ægteskabet kan gøre dig til et bedre eller et dårligere menneske. Valget er dit.

6. Det hjælper at være venlig. Det gør det også at sige tak.

7. Jo gladere jeg er for mit eget liv, jo mindre irriteret er jeg over min mands irriterende opførsel.

Læs også: Vil dit ægteskab holde? Her er fire ting, som afslører holdbarheden 

8. En af jer skal sige undskyld først. En skal være sårbar og tilgive først. Hvorfor skulle det ikke være dig?

Dagens Gossip