8 ting, kaffeelskere siger, som en kaffe-hader virkelig er træt af at høre på

I et land, hvor størstedelen af socialt samvær involverer en varm, stærkduftende drik i alverdens afskygninger, kan  et ”nej tak” til denne ’håndsrækning’ desværre tolkes som uhøflig, en afvisning eller socialt afvigende, og det kan give lidt udfordringer for os ikke-kaffe-drikkere.

1) ”Hvad sagde du! Kan du ikke lide kaffe? Hvordan kan du ikke lide KAFFE?”
At du gentager dig selv og nærmest spyttende råber KAFFE ind i mit åbne ansigt, får mig ikke til bryde mig mere om drikken, men snarere mindre om dig.

2) ”Hvordan vågner du så ordentligt op om morgenen?”
Jo ser du, jeg benytter mig af en sjælden kunst, hvor jeg langsomt løfter øjenlågene, svinger kadaveret ud over sengekanten og forvilder mig ind i et hemmeligt, vådt Narnia-lignende skab kaldet: badet.

Dette frem for at lade min krops evne til at fungere afhænge af en koffeinbombe forklædt som et fint luksusindspark, med et lækkert sydlanskklingende navn, som har en indvirkning på både centralnervesystemet, fedtstof- og glukoseskiftet.

Læs også: Drikker du kaffe om morgenen? Det er ikke særlig smart

3) ”Så du har selv VALGT, ikke at drikke kaffe?”
At få mig til at lyde som en nynazist, der har valgt ikke at kunne lide over halvdelen af jordklodens befolkning, gør ikke din sag bedre. Må jeg bede om et glas vand?

4) ”Nej du MÅ da kunne lide det lidt - prøv denne her kage!”
Se, nu er jeg på grænsen til at tro, at du har kaffebønner-ala-gedelort proppet i dine ører!

Jeres folkekære drik har så gennemtrængende en smag, at den smitter alt, hvad der potentielt kunne være lækkert, men som pludselig bliver en besynderlig smagsoplevelse: Flødeskum, chokolade, slik, varm kakao. Just don’t go there! Og så kommer yndlingsbemærkningen:

5) ”Så er man jo ikke rigtig voksen (blink, blink, smiler, griner)”
På din piedestal af stand up, som du tilsyneladende selv finder hysterisk morsom, undrer jeg mig over, hvornår ”at drikke kaffe” kom på voksenlisten sammen med kørekortet, at betale skat, købe alkohol og cigaretter og tilladelse til at gifte sig? Men hey, tak for fornærmelsen.

Læs også: Mand 'kom' i kollegas kaffe, fordi han var forelsket i hende

6) ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle leve uden kaffe!”
You made my point – hvorfor være stolt over din åbenlyse afhængighed, der grænser til narkomaners afhængighed af illegalt narkotikum?

Kaffen er dit daglige fix, om du vil det eller ej – socialt acceptabelt ja, men ikke desto mindre en afhængighed, som du sandsynligvis ville have svært ved at afvænnes fra.

7) ”Nå, men jeg elsker bare Starbucks-cafeerne”
Heeeeelt sikkert du gør. Jeg elsker også at betale overpris for en vare, som jeg egentlig ikke har brug for, og som jeg helt sikkert kan få billigere et andet sted.

Lad os sige en halv liter kildevæld til 52 kroner. Alle pengene værd! Nej, jeg misunder ikke dit personlige papkrus eller din ånde efter en gedigen omgang barista-tis.

Og nej, jeg forstår ikke en brik af deres fancy-pancy skilte eller menukort.

8) ”Så jeg kan slet ikke friste med en kop kaffe?”
Med mindre Dronning Margrethe pludselig er faldet om, og du er hendes eneste arving og håb for vores land...... så nej.

- Det var det vand, der?

Indlægget er skrevet af Nanna Just for Dagens.dk. Hun er Stud. Cand.mag og har bloggen klummeliv.dk.
 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV