8 ting man aldrig skal sige til en nybagt mor

Det er fantastisk at blive mor, men det er også ubeskrivelig hårdt. Du kan studere alverdens bøger om moderskab og babyer, men du kan ikke læse dig til, hvordan det er at være mor 24 timer i døgnet.

Dit liv vil bliver vendt på hoved og rystet godt og grundigt, og netop derfor har du som nybagt mor ikke brug for at velmenende personer, der irriterer dig ved at stille dumme spørgsmål, ævle løs om deres eget perfekte liv eller belære dig om morrollen.

Nybagte mødre har hovedet fyldt med tanker om bleskiftning, modermælk, søvnmangel og mødregrupper, så de vil ikke høre følgende ting fra folk ifølge Metro:

1. Du ser træt ud. Alle nybagte mødre er trætte. Meget trætte. Ufattelig meget trætte. Og man behøver ikke at minde dem om det. Mødre med spædbørn er ofte så udmattede, at de næsten vil sælge deres børn for at få en lille bitte lur.

2. Skal du have flere børn? Man har alt rigeligt at se til med én baby, så det er nok ikke søskende, man tænker mest på det første lange stykke tid. Og derudover er det ofte et privat anliggende om man skal have flere børn, så bare lad vær med at spørge.

3. Alt hvad der betyder noget, er at babyen er ok. Ja, det er vigtigt, at babyen har det godt, men moren er en også en person, og hun skal også være ok, for at kunne tage sig af sit barn.

4. Jeg havde en skøn aften og nat i byen denne weekend. Ikke noget med at fortælle nybagte forældre om alt din frihed, for hvis der er noget nybagte forældre ikke har, så er det frihed. Minder om at danse og drikke til den lyse morgen bliver hurtigt fjerne, når man højst sover to timer af gangen.

5. Sov når dit barn sover. De gode råd vælter ind fra familie, venner og naboer i en lang strøm. Hold lidt igen med de velmenende råd, der er begrænsninger for hvor mange råd en nybagt mor kan overskue. Og rådet sov når dit barn sover lyder meget fornuftigt, men der er også ting, man gerne vil nå, mens barnet sover fx at gå i bad, på toilettet, spise eller kramme med sin kæreste.

6. Hvornår skal du tilbage på arbejde? Det er formentlig noget af det sidste, en nybagt mor gider at tænke på. Måske skal hun slet ikke tilbage til arbejde. Lad moren selv bringe emnet på banen, når hun føler for det. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip