8 vigtige råd når du dater på nettet

Når du opretter en profil på et datingsite, gør du det formentlig fordi du er på jagt efter den eneste ene. Men huske du egentlig at tænke på, at din profil samtidig også er et abonnement?

Datingside-abonnementer er fyldt med fristelser og faldgruber, som du ikke ønsker dig at falde i.

Her er otte gode råd fra Forbrug.dk, som kan hjælpe dig til at finde gennem netdating-junglen med værdigheden i behold.

1. Læs aftalevilkårene grundigt igennem, inden du bliver medlem.

2. Gem en kopi af aftalen, så du senere kan se, hvad du har bundet dig til. Tag eventuelt et screendump af aftalen.

3. Vær især opmærksom på, om aftalen automatisk fortsætter efter en eventuel prøveperiode, så du er bundet af aftalen, indtil du opsiger den.

4. Undersøg, hvordan du melder dig ud igen, og hvor lang en periode, du er bundet af aftalen.

5. Tjek, om du tilmelder dig betalingsservice, og hold løbende øje med din konto.

6. Vær opmærksom på, om du afgiver rettighederne til de billeder, du uploader på din profil. Du kan risikere, at der står i aftalevilkårene, at datingsitet må bruge billederne i deres markedsføring.

7. Som udgangspunkt har du 14 dages fortrydelsesret, når du opretter en profil på et datingsite. Kun med dit udtrykkelige samtykke kan datingsitet ændre aftalen, så din fortrydelsesret ophører, når abonnement træder i kraft.

8. Vær opmærksom på, om du accepterer at modtage reklamemateriale og nyhedsbreve, når du tilmelder dig datingsitet.

Dagens Gossip