80-årig nikkede bjørn skalle og sparkede den i skridtet

Skrevet af Lotte Sørensen

31/10/2013

Mest læste i dag

Den russiske hyrde Yusuf Alchagirov på 80 år kæmpede det bedste, han havde lært, da han for nyligt blev jagtet af en arrig bjørn i det nordlige Kaukasus. Det skriver The Sun.

Bjørnen jagtede ham gennem en hindbærmark. Yusuf Alchagirov forsøgte at stikke dyret med sin kniv, men bjørnen slog den ud af hånden på ham.

Læs også: To mænd reddet: Drev rundt i havet i otte dage

Hyrden reagerede prompte ved at sparke bjørnen i skridtet og nikke den en skalle lige på næsen. Det fik dyret til skubbe den 80 år gamle mand ud over en klippe.

Men på mirakuløs vis slap Yusuf Alchagirov med fire brækkede ribben, bidmærker og sår. I sidste uge blev han udskrevet fra hospitalet.

- Jeg slap billigt. Den ville have dræbt mig, hvis jeg var en kylling. Det er en forsvarsteknik, som min far lærte mig, og som er velkendt blandt hyrder. Bjørnens næse er meget følsom, og hvis du slår den på næsen, mister den hurtigt lysten til at gøre dig til et måltid, siger hyrden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med