80-årige Miriam slugte en diamant til 30.000 kroner

Miriam Tucker fra Florida slugte en diamant til en velgørenhedsmiddag i den amerikanske by, Tampa Bay.

Det var dog uden hendes viden, at hun slugte en 1,03 karats diamant til en værdi af cirka 30.000 kroner.

Et lokalt diamantselskab serverede nemlig glas med champagne for at samle penge ind til gode formål. Der var 400 glas og i det ene af glassene var en 1,03 karats diamant. I de andre 399 var der værdiløse sten, skriver Tampa Tribune.

Miriam Tucker var den eneste, der havde en ægte diamant i sit glas. Og uden at hun ænsede det, slugte hun diamanten:

- Jeg ville drikke lidt champagne sammen med de andre gæster. Vi lo, snakkede og havde det hyggeligt. Jeg vidste ikke, at jeg havde slugt noget, fortæller hun til Verdens Gang.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

Det gik dog op for Miriam Tucker, at hun havde slugt diamanten. Men hun var så flov, at hun ikke sagde noget. Og så gik jagten på, hvem der havde diamanten.

Selskabet gik fra bord til bord for at tjekke de andre sten og for at finde ud af, hvem der havde diamanten.

- Der gik faktisk panik i os, fordi vi vidste at der var en diamant. Heldigvis indrømmede Miriam Tucker, at hun havde slugt diamanten, fortæller Andrew Meyer, partner i Continental Wholesale Diamonds til Verdens Gang.

Et besøg på sygehuset fik ikke diamanten til overfladen. Tilfældigvis skulle den 80-årige kvinde have en endetarmsundersøgelse og her fandt lægen diamanten.

Nu er diamanten blevet renset og testet. Miriam Tucker har besluttet, at diamanten skal gå i arv i familien. Og den første, der får diamanten er Tuckers 13 år gamle barnebarn.

Dagens Gossip

Dagens TV