81-årig kvinde indebrændt på Midtfyn

Skrevet af Ann Katrine Warren

04/02/2013

Dagens topnyheder

En 81-årig kvinde er mandag morgen fundet omkommet i sin bolig i Egeparken i Kværndrup. Det var en forbipasserende, som klokken 7.47 bemærkede sod på husets ruder og alarmerede brandvæsenet.

- Branden er opstået i soveværelset, men kvinden blev fundet i sin køkken, hvor hun desværre var død af røgforgiftning, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard, ti Dagens.dk.

Det er endnu uklart, hvad der er årsagen til branden, men politiet mener ikke, at der er tale om rygning.

- Hun havde en elektrisk elevationsseng, men om det kan være den, som er årsagen, det ved vi ikke endnu, lyder det fra vagtchefen.