81-årig kvinde udsat for tricktyveri i sit hjem

En 81-årig kvinde fra Orderupvej i Charlottenlund blev mandag eftermiddag udsat for et tricktyveri i sit hjem.

En 30-35-årig mand opsøgte kvinden og spurgte efter en telefonbog. Manden blev lukket ind i kvindens lejlighed og da manden forlod lejligheden, så hun en anden person stå og rode ved hoveddøren. Denne person kom dog ikke ind.

Bagefter opdagede den 81-årige kvinde, at der var stjålet kontanter fra hendes pung, der lå i køkkenet.

Gerningsmanden beskrives som 30-35 år, lys i huden, lyst hår, iført håndværker tøj og dansktalende.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip