81-årig mand dræbt i trafikulykke i Ringsted

En 81-årig mand mistede lørdag aften livet i en trafikulykke i Ringsted, oplyser politiet.

Ulykken skete på Ringstedvej, hvor den 81-årige mand blev kørt ned af en personbil.

Manden gik tilsyneladende ude midt på vejen, hvor en bilist for sent opdagede fodgængeren.

Den 81-årige var dræbt på stedet, og bilisten ringede selv til politiet.

Dagens Gossip