81-årig mand i Kolding slemt forbrændt efter rygning i sengen

Skrevet af Elo Christoffersen

03/10/2012

Dagens topnyheder

 

Branden brød ud klokken 20.15, hvor personalet opdagede at der stod flammer ud af døren til mandens værelse på 1. sal. Der blev hurtigt iværksat evakuering af de øvrige beboere, der blev flyttet ned i stueetagen. Kolding Brandvæsen blev også alarmeret og de fik hurtigt slukket branden.   - Branden skyldes formentlig rygning i sengen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til dagens.dk.   Sengen udbrændte og der skete store sodskader på værelset. Den 81-årige mand blev slemt forbrændt i ansigtet og på hænderne. Han blev i ambulance kørt til Kolding Sygehus.   I følge Sydøstjyllands Politi er han udenfor livsfare.   Opdatering 4. oktober klokken 5.20:   Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund oplyser her til morgen til dagens.dk, at den 81-årige mands tilstand er uændret.