82-årig forsvundet mand fundet i god behold

En 82-årig mand blev i aftes meldt savnet af sognefogeden på Endelave. Efter man selv på øen havde søgt efter den ældre mand - uden resultat - blev politiet kort før klokken 22 alarmeret.

Manden havde forladt sin bopæl på en trehjulet el-scooter, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det helt store beredskab blev sat i værk. Der var både helkoptere, politihunde og en hjemmeværnskutter indsat i eftersøgningen. I nat ved 1.20-tiden blev den 82-årige mand fundet på en mark, hvor han var væltet på sin trehjuled el-scooter.

- Han var i god behold, men var noget forkommen. Dog ikke alvorligt, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Vegger.

Manden blev indbragt til Horsens Sygehus til undersøgelse.

Foto: Colourbox.com.

Dagens Gossip