82-årig kvinde fundet død i nattøj

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/01/2014

Dagens topnyheder

En 82-årig kvinde blev i morges fundet død på H. C. Ørstedsvej i Herning. Kvinden blev fundet livløs af forbipasserende og blev konstateret død, da redningsfolk nåede frem.

- Kvinden er iført tøj, der indikerer, at hun enten er stået ud af sengen, eller at hun var på vej i seng. Hun boede ikke så langt væk i en ældre bolig, hvor hun har tilknyttet hjemmehjælp. Og de fortæller, at de sidst var hos hende i går eftermiddags klokken 17, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen til tv2.dk.

Politiet mener hverken, der er tale om en forbrydelse eller selvmord, men der vil blive afholdt ligsyn på kvinden i den kommende uge.