82-årig kvinde udsat for røveri i sin egen stue

En 82-årig kvinde fra Rødby fik sig i aftes ved 19.15-tiden noget af en forskrækkelse, da en røver smadrede en rude i terrassedøren og brød ind i kvindens stue.

Den ældre kvinde forsøgte, at genne tyven ud, men han skubbede hende i stedet for væk. Røveren stjal et net, der indeholdt kvidens pung. Herefter stak manden af.

Han beskrives som cirka 175-185 centimeter høj, almindelig af bygning. Han var iført en sort kedeldragt med hvide eller grå syninger ved lynlåsen og muligvis også på lommerne. Hætten på kedeldragten var trukket op, og han bar en maske af hvidt plastic, hvor der var lavet hul til øjnene.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV