82-årig mand dræbt i trafikulykke ved Ribe

En 82-årig mand er omkommet i en trafikulykke ved Øster Vested mellem Ribe og Hviding.

Ulykken skete i eftermiddag ved 13.45-tiden, hvor den 82-årige mand kom kørende ad Tøndervej og af ukendte årsager kom over i modsatte vejbane. Her bragede han sammen med en modkørende bilist, ført af en 45-årig mand. Desuden blev en tredje bilist, en 32-årig kvinde, indblandet i ulykken.

Den 82-årige mand blev erklæret død på stedet, oplyser vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi til dagens.dk.

Den 32-årige kvinde blev kørt på sygehuset med lettere kvæstelser, mens den 45-årige mand slap uskadt. Den 82-årige mand havde sin samleverske med som passager - hun er indlagt med kvæstelser.

Tøndervej var spærret i et stykke tid.

Dagens Gossip