83-årig i Køge fik rippet lejlighed for møbler

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/12/2012

Mest læste i dag

En ældre kvinde fra Køge kom sent søndag aften hjem til en lejlighed, som var rippet for flere møbler. Hun mødte den ene tyv i døren, da han stak af med hendes bord.

Kvinden kom hjem klokken 23.45 og mødte manden med bordet under armen i døren ind til lejligheden i Lykkebækparken i Køge. Da hun spurgte, hvad han havde gang i, flygtede han i retning af parkeringspladsen. Inde i lejligheden kunne den 83-årige konstatere, at der manglede flere af hendes møbler. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

En 61-årig nabo hørte kvinden råbe af tyven. Naboen havde tidligere set tre mistænkelige mænd på vejen og genkendte tyven hos den ældre dame, som en af dem. Naboen råbte tyven an og ringede 112, men han blev skubbet omkuld af manden, som stak af.

Et andet vidne så to af mændene kørte fra Lykkebækparken i en sort Audi med stjålne nummerplader.

Tyven, som kvinden mødte i døren, beskrives som 18 til 25 år, udenlandsk afstamning, måske pakistansk. Han var iført sort hue med grøn stribe, mørk jakke, mørke jeans og hvide kondisko.

De to andre gerningsmænd beskrives som 18 til 25 år, udenlandsk af afstamning og iført mørkt tøj.