83-årig mand død efter måltid på Jensens Bøfhus

Skrevet af Elo Christoffersen

02/10/2012

Dagens topnyheder

Den 83-årige mand, der sidste mandag fik en bøf galt i halsen under et besøg på restaurant Jensens Bøfhus i Kolding Storcenter, er død. Det skriver Kolding Ugeavis.

Personalet på restauranten ydede førstehælp til manden indtil en ambulance kom til stedet. Men det var så slemt, at den ældre mand blev lagt i respirator på Kolding Sygehus. Og her en uge senere er han død.

Enken til manden, Meta Ernst, roser personalet for den indsats de ydede, da hendes mand fik noget af bøffen galt i halsen.

- Personalet var simpelthen så søde. De gjorde virkelig alt, hvad de kunne, og det var jo på ingen måde nogens skyld, siger Meta Ernst til Kolding Ugeavis.