85-årig mand banket med jernrør ved hjemmerøveri

Skrevet af Elo Christoffersen

01/10/2012

Dagens topnyheder

 

Ved 21-tiden henvendte en mand sig på bopælen og truede den ældre mand med en pistollignende genstand. Da han nægtede at lægge sig på gulvet og udlevere sin tegnebog, blev han tildelt flere slag i ansigtet med en genstand, der beskrives som et tyndt jernrør.   Efter røveriet fik den 85-årige kontaktet en nabo, der tilkaldte hjælp. Den 85-årige blev behandlet for skader på sygehuset, men er udskrevet igen.   Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser vidner, der har opholdt sig i området omkring Lyregårdsvej i Søllested fredag aften i perioden mellem kl. 20.30 til 21.30. Vidner kan have set noget, som kan have betydning for sagen.   Politiet har ikke noget brugbart signalement af gerningsmanden, der var iført mørkt tøj og var maskeret for underansigtet. Udbyttet ved røveriet var en mobiltelefon og et sæt nøgler.