87-årig rådgiver IKEA om fremtiden

»Jeg tænker fremad hele tiden, og jeg får hele tiden nye ideer. Nogle gange tager det bare lidt længere tid. Men man må op og i gang, ellers går hele dagen, og så bliver intet gjort.«

Den 87-årige iværksætter og halvdelen af bogstaverne i IKEA har ikke tænkt sig at stoppe, selv om rygterne har floreret om både sygdom og nedtrapning. Nok værker hans gamle ryg, men hovedet er skarpt og fyldt med både store og små forretningsideer. For der er en grund til, han endnu er seniorrådgiver i IKEA og stadig rejser rundt og besøger varehuse i hele verden.

»Jeg vil rundt og se, hvad der sker, lytte til folk og fange nye synspunkter. Jeg trapper skam ikke ned. Ikke så længe jeg kan gå oprejst,« siger han, da Aftonbladet møder ham i Agunnaryd - en lille svensk by, der er verdenskendt som A'et i IKEA.

Her er han til indvielsen af den gamle landhandel, som er blevet udbygget til et moderne servicecenter, siden Ingvar Kamprad som barn tumlede rundt i den del af det sydlige Svergie. Der hvor IKEA i sin tid startede, og hvor Ingvar Kamprad endnu har sit pustehrum.

Til hverdag bor den snilde svensker i en villa i Schweiz, hvor han flyttede ned med sin kone Margaretha og deres tre sønner, Peter, Jonas og Mathias. Men Margaretha gik bort i 2011 til stor sorg for IKEAs grundlægger. Han trak sig næsten helt tilbage fra offentligheden, gav ingen interviews, ingen kommentarer og ingen pressemøder.

Men i Agunnaryd taler han livligt med gamle venner, familie og Aftonbladet. Han lukker ingen ude, taler om visioner for IKEA, men holder sig diplomatisk fra at være talsperson for koncernen. Der er ikke tale om strategier og resultater. Den del holder han sig fra, efter en ny generation med Ingvar Kamprads sønner har taget over i driften af IKEA.

I Småland føler han sig hjemme, men han undgår at svare på, om han flytter tilbage. Forklarer i stedet, at han jo opholder sig så ofte, som han kan, i sin barndoms bygd og desuden plukker blåbær fire dage om året i Karlstad.

Han tager sig tid til at hilse varmt på de fremmødte. Et bjørnekram og et håndtryk. Men før båndet til den moderniserede landhandel skal klippes, inspicerer han butikken, som han giver økonomisk støtte foruden de omkring 600 frivilliges arbejde for at få projektet gennemført.

»Man betaler aldeles overpris for de forbaskede varemærker,« siger han, mens han tjekker hylderne, om varerne har den rette pris, hverken for lavt eller for højt. Han stopper ved hylden med Cola. IKEA gennemførte for mange år siden en blindtest, fortæller han. Her blev der smagt på kendte Cola-mærker og nogle mindre kendte producenter, og det endte med, at IKEA indførte umærket sodavand i varehusene, for det er betydeligt billigere og smager ligeså godt.

Han kommer til at tænke på rygterne om hans egen griskhed, men det er ikke dét, det handler om. Det er balancen mellem forretning og tanken på forbrugerne. For Ingvar Kamprad er af den gamle skole. Han er ikke en del af brug-og-smid-væk-generationen. Han gør ikke skade på materiale, som kan bruges igen. Og båndet, der skal klippes for at indvie landhandlen, består da også i et stykke, da tiden kommer til indvielsen.

»Det her bånd symboliserer mere, end I tror. Vi er nået langt med at udvikle Agunnaryd, men der er meget mere at gøre. Vi skal have opført en industri, som kan give arbejde til ti personer. Jeg har tænkt på et ostekagebageri - så kunne vi sælge ostekage til hele verden,« siger han og tilføjer med båndet i hånden:

»Så kan vi bruge det her bånd til den indvielse.«

Han holder en lille tale for de fremmødte indbyggere, men scenen får lov til at stå tom. Der vil han ikke op. Og han vil heller ikke brage budskaber ud gennem en mikrofon.

»Kan I høre mig? Jeg behøver ikke noget taleapparat. Og jeg går ikke derop. Jeg vil aldrig stå på nogen scene, jeg vil være sammen med de mennesker, jeg omgås med og synes om. Scener er for de store og høje herrer,« siger han til stor morskab for Agunnaryd.

For sådan en type er han. En gammel gut med gode ideer, livlig energi og et ømt punkt for hans barndomshjem. Men det er dog den ømme ryg, der sender ham hjem fra festlighederne. Mandagen venter med møder i seks timer i streg. Noget han sukker over i solskinnet, men som han alligevel ikke vil undvære. For som en nær medarbejder siger, så har ingen gå-på-mod som Ingvar Kamprad.

»Ingvar er så energisk, der er ingen der kan gøre kål på ham. Den livsenergi og vilje, han har, synes aldrig at kunne knækkes. Den rækker langt.«

 

 

 

Dagens Gossip