89-årig kvinde mistede livet i en brand i Kliplev

En 89-årig kvinde mistede i eftermiddag livet ved en brand i Kliplev.

Et vidne så kvinden stå udenfor med ild i sig. Vidnet fik sammen med en anden person slukket ilden, men da var kvinden død, skriver Ritzau.

Ulykken skete på Præstevænget i Kliplev, men politi og brandvæsen blev i første omgang sendt til Præstestien, hvor man ikke kunne finde nogen brand.

- Via 112 fik vi den rigtige adresse og fandt frem til kvinden, siger vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard.

Branden blev hurtigt slukket, der begrænsede sig til husets bryggers. Der er dog røg- og sodkader i resten af boligen.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Dagens Gossip