9-årig pige skriver bog for at redde syg bror: - Han er min superhelt

Lille Gavin Lawrey fra Florida har ikke lige så meget energi som hans jævnaldrende. Han får krampeanfald og bliver meget træt, for han lider af en sjælden mitokondriesygdom.

Sygdommen kan blandt andet skade cellerne i kroppens organer, hæmme hans vækst, føre til leversygdomme og potentielt være dødelig.

Læs også: Lægerne har givet op: Fem døtre samler penge ind for at redde kræftsyg mor

Men Gavins søster, ni-årige Makenzie, er fast besluttet på at redde sin bror. 

- Jeg elsker min lillebror Gavin, for han er så tapper. Han får lavet flere tests end de fleste voksne, og han græder ikke engang. Han er min helt. At se ham syg hele tiden gør mig ked af det, siger hun til news-press.com.

Da hun fandt ud af, at der ikke er nok penge til forskning i sygdommen, besluttede hun at skrive en bog om sin bror. Den skulle både skabe forståelse for, hvordan det er leve med sygdommen og samle penge ind.

Læs også: Sendt fra himlen: Død kvinde giver rørende julegave til sin familie

Resultatet blev Mighty Mito Superhero, en bog hvor Gavin er en superhelt, der redder børn fra krampeanfald og overvinder skurken Mito. Med den håber Makenzie at kunne samle en million dollars ind, og de første 20.000, svarende mere end 109.000 kroner, er allerede rullet ind.

News-press.com besøgte tirsdag søskendeparret til et arrangement, hvor de solgte signerede eksemplarer af bogen.

- Jeg elsker bogen. Søs, jeg synes, det er fantastisk, det du gør, sagde lille Gavin til Makenzie.

- Din særling, svarede hun, og de to søskende grinede sammen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se video med de to søskende her:

Dagens Gossip