9-årige Sophia mistede sin far i en ulykke: Nu rører hun tusinder med sin måde at tackle sorgen på

Da ni-årige Sophia Feller mistede sin far i en ulykke i 2012, stod verden stille et øjeblik.

Faderen var på arbejde som vejarbejder. Han skulle sætte reflekser op langs en vejsidekant i Tennessee i USA, da en lastbil med en chauffør, der var faldet i søvn bag rattet, ramte og dræbte ham. Det skriver Today.com.

Da verden begyndte at dreje rundt igen, og både Sophia og hendes mors hverdag begyndte at fungere nogenlunde igen, bad Sophia sin mor om at skrive minder ned.

Foto: Familien Feller - Sophia med sin far, Nicolas Feller

- Allerede før, hun selv kunne skrive, fik hun mig til at skrive minder ned, hver gang hun kom i tanke om et, siger moderen, Courtney Feller, til Today.com.

Læs også: Dreng så kræftsyg pige til hockeykamp - alle jublede, da de så, hvad han gjorde for hende

Sophia her derfor, år efter, en lille mindevæg og en dagbog om sin far, og det er her, hendes ide opstod:

Foto: Familien Feller

Hun ville lave samme mindesamling til og for andre børn, der har mistet en vigtig person i deres liv.

- Mange børn ved ikke, hvad de skal stille op med sorgen, eller hvordan de skal reagere, så jeg elsker, at Sophia vil dele hendes oplevelser og erfaringer fra de sidste tre år og forhåbentligt kan de andre børn bruge det i deres liv, uddyber Sophias mor.

I år startede Sophia en non-profit organisation, Heaven Sent It, som har til formål at sende personlige pakker afsted til sorgramte børn.

I pakkerne er der et brev fra Sophia, en dagbog, en halskøde, en kasse til minder så som billeder samt en ramme til samme, der minder om den, Sophia selv har stående ved siden af sengen.

Fotos: Familien Feller

Initiativet har indtil videre hjulpet over 20 børn, mens efterspørgslen stiger hele tiden.

Det har været en terapi for både Sophia og de andre børn, mener Sophias stolte mor. 

Læs også: Fire familier inviterer indenfor: Sådan er det at have et kronisk sygt barn
 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV