9 geniale ting, du ikke vidste, du kunne bruge tandpasta til

Når du køber tandpasta nede i Netto, er det formentlig fordi du skal bruge den til at børste dine tænder hvide og skinnende flotte.

Men vidste du godt, at du kan bruge den hvide pasta til andet og meget mere end tænderne?

Goodhousekeeping har 9 eksempler til dig:

1. Få sølvtøjet til at skinne smukt
Er dit sølvarmbånd blevet småfedtet og trist at se på? Eller måske det flotte sølvbestik, du har arvet fra mormor?
Det kan nemt og hurtigt løses ved at gøre det vådt, gnide lidt tandpasta på, rense og tørre det igen.
Men vær opmærksom på, at du ikke skal gøre det hver gang. Tandpastaen fjerner godt nok pletterne, men virker mere “slibende” end almindeligt pudsemiddel.

2. Få armaturer til at stråle
Når dine armaturer er blevet kalket helt til, kan du bare gnide dem ind i lidt tandpasta med en våd skuresvamp.

3. Fjern te- og kaffepletter fra krus
Kender du det, når du ikke lige får vasket kaffekoppen af med det samme, med det resultat, at de sidste kaffedråber bliver hårde og fedtede nede i bunden? Det kan tandpasta såmænd også fikse.

4. Fjern makeup-pletter
Er du kommet til at smøre læbestift eller mascara ud på vasken eller spejlet? Smør lidt tandpasta på og tør efter, så skulle det gerne være væk.

5. Væk med fiskelugten
Har du hakket hvidløg, så dine fingre nu lugter af det? Eller har du håndteret rå fisk? Gnid dine hænder ind i en klat tandpasta og rens efter, så er både hvidløgs- og fiske-essensen hurtigt væk igen.

6. Hæng billeder op på en nem og smart måde
Stephanie fra guide-sitet Somewhat Simple har fundet på noget genialt, som man kan bruge tandpasta til.
Når du skal hænge et billede op, men har besvær med at få markeret nøjagtigt det sted, hvor sømmet skal slås ind i væggen, er en klat tandpasta nemlig en genial løsning. Smør pastaen på lige ved hullet, og pres så rammen op mod væggen dér, hvor du vil have det til at sidde. Nu sidder der en hvid klat på væggen på det nøjagtige sted - og det er lige ti lat vaske af igen.

7. Fjern vandmærker fra træ
Har du glemt at bruge bordskånere på din ubehandlede bordplade, så der er kommet dumme, runde vandmærker på? Det kan nemt fikses med en våd klud og lidt tandpasta. Hvis du blander det med bagepulver, er det endda dobbelt så effektivt.

8. Fjern sprittusch-pletter
Anna fra livsstilsbloggen My Life and Kids har fundet ud af noget smart. Det er nemlig gået op for hende, at tandpasta er perfekt til at fjerne pletter fra sprittuscher på træ.

9. Rens dine mudrede sneakers
Er den hvide gummisål på dine sko blevet helt jordet til? Skrub det med tandpasta, så er det hvidt igen.

Dagens Gossip