9 grunde til at du skal vælge en sjov partner

Skrevet af Redaktionen

05/03/2016

Dagens topnyheder

Hvis du dater eller endda er i et forhold, men er i tvivl om, hvorvidt personen, du dater eller deler seng med er den “eneste ene”, er det værd at gøre sig nogle overvejelser om, hvad der er vigtigst for dig på sigt:

Er det at være sammen med en godt-udseende partner, en intelligent kone eller interessant mand? Eller kunne en ide være at overveje, om I rent faktisk har det sjovt sammen?

Hvad er det med andre ord, der gør, at du kan “holde ud” at være sammen med et andet menneske til jeres dages ende? Humor er et godt bud, og vi nævner derfor følgende grunde til, at det kan være smart at vælge en partner med humor.

1) Det får dig til at slappe af
Humor, grin og glæde mindsker følelsen og virkningerne af stress og ubehag. Dit fysiske og psykiske velbefindende bliver simpelthen bedre af at grine og have det sjovt – og hvorfor så ikke sikre sig, at den person, du er allermest sammen med, får dig til at grine?

2) Det øger tiltrækningen
Humor har en social funktion, der gør, at vi tiltrækkes af mennesker, der får os til at le og smile.

3) Det gør dig sundere
Latter øger blodcirkulationen, styrker dine mavemuskler, virker mod smerte og så er latter “den bedste medicin” i en lang række situationer.

4) Du vil blive positivt overrasket
En sjov partner vil få dig til at grine, og det kræver oftest et element af overraskelse. Det er ham, der pludselig skær en åndssvag grimasse midt under middagen, eller hende der kommer med en vildt sjov bemærkning om jeres irriterende nabo. De overraskende, men positive input i hverdagen gør tiden sammen mere mindeværdig.

5) Du får en selvsikker partner
Det kræver selvtillid at levere jokes helt perfekt, så finder du en humørspreder som kæreste, vil de også hvile i sig selv.

6) I klikker bedre
Vælger du en fyr eller dame, der kan få dig til at grin, hjælper det kemien på vej. Humoren binder jer sammen, og styrker respekten og hengivelsen mellem jer.

7) Det får jer gennem svære tider
Tænk på, hvor lettere en svær situation bliver, når man kan grine af den. Et morbidt eksempel er gravøl, som for mange er et forum for at dele gode minder og måske endda grine eller mindes den afdøde med et positivt, humoristisk syn oven på den svære oplevelse, det er, at lægge en, man elsker i graven. Vælger du en med humor, bliver det med andre ord lettere at komme igennem sygdom eller svære tider, du måtte opleve i fremtiden.

8) Humor trumfer alt andet
Den lækre date får også rynker, hængerøv, strejkmærker og mandebryster med alderen – ligesom alle andre, og derfor er det ikke investeringen værd udelukkende at gå efter udseendet, hvis du vælger en partner, fordi du gerne vil dele resten af dit liv med vedkommende. Udseendet forgår, men det gør humor sjældent.

9) I bliver ældre sammen
Det er videnskabeligt bevist, at man lever længere, hvis man griner meget, så team op med en humørbombe og lev et langt og lykkeligt liv.

Læs også: 12 ting alle piger med grov humor kan genkende

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: