9 grunde til at rødhårede mænd er lækre

Let til solskoldning, fregner og en hårfarve, der står først i køen, når mobberne skal udvælge deres offer i skolegården.

Det er ikke altid sjovt at være rødhåret, men der er flere gode grunde til at lovprise fyre med røde lokker, skriver metro.co.uk:

1) De er en sjælden race
Fire procent af verdens befolkning er rødhårede. Scorer du en mand med rødtop, kan du med andre ord nærmest kalde dig selv en samler af sjældne ’objekter'.

2) De skiller sig ud
Hvem vil ikke gerne skille sig ud fra mængden af leverpostegsfarve? Mænd med hår i nuancen gulerod til varm kobber gør det helt automatisk.

3) Rød er en betydningsfuld farve
Mennesker reagerer på farver. Rød står for romance, vildskab, passion. Hvad mere kan man bede om af en fyr?

Læs også: 10 fordele ved at være rødhåret

4) De bliver ægte sølvræve
Rødhårede mænd har det med at blive en blond nuance af grå eller en ægte sølvræv med tiden. Ikke den tarvelige, kedelige grå-sorte farve, mørkhårede mennesker risikerer at ende deres dage med.

5) De kommer ikke til at ligne Sydney Lee
Ja, undskyld os. Sydney Lee er en fin fyr, der dog er blevet kendt for sin falske hud-tone af orange selvbruner. En rødhåret har opgivet kampen med solarier og selvbruner på forhånd. Det naturlige look er kommet for at blive for den rødhårede.

6) Skrønen siger, at rødhårede mænd er iltre
Det kan kun betyde én ting i et parforhold, ikke?: Masser af sex.

7) De er sensitive
Genet, de rødhårede bærer, er tilsyneladende forbundet med kroppens reaktionsevne i forhold til smerte og sensitivitet. Derfor er det sværere at bedøve rødhårede under en operation. I et parforhold er sensitivitet vel ikke en dårlig ting?

8) Rødhårede pubbeshår
Ja, okay. For nogen er det måske ikke et plus, men hey: Der kommer farve på sexlivet.

9) Gulerods-joken får en helt anden betydning
Mænd med rød-orange top får mere sex, ifølge et studie af Hamborg Universitet. Gulerod og kanin hører som bekendt sammen.

Dagens Gossip