9 nostalgiske sætninger, vi ikke burde bruge længere

Så læs med her og begynd at undre dig, næste gang du åbner vinduet i bilen eller afslutter en telefonsamtale.

Selvom sætningerne stadig bruges i flæng, er tiden nemlig løbet fra flere af dem.

Læs også: 10 gammeldags dating-vaner vi vil have tilbage

Men det er måske ok at bruge dem lidt endnu. For det lyder ærlig talt underligt at afslutte en samtale ved at sige: ‘Nåh, jeg må løbe. Jeg fjerner telefonen fra øret’ i stedet for ‘at lægge på’.

1. Sætte et nummer på
Jo, du kan stadig sætte et nummer på en playliste, men ikke siden LP’en har du bogstaveligt talt sat et nummer på - sat det fysisk ned på pladespilleren forstås.

2. Skrue op for lyden
Det skal retfærdigvis siges, at der stadig findes stereoanlæg og højtalere med skrueknapper rundt om i stuerne, men for det meste trykker vi på knappen på siden af vores iPhone eller på en tast på computeren. Men ‘at trykke op for lyden’ lyder bare ikke lige så godt som at skrue.

3. At rulle vinduet ned
Vi husker alle de svedige campingture til Sydfrankrig, hvor vi måtte ase og mase for at lukke lidt luft ind ved at dreje et håndsving, der rullede vinduet ned. Når det først var kommet helt ned, var der alligevel lidt for meget vind, og så måtte vi med møje og besvær bruge minutter på at rulle det op igen. I dag klares det med et tryk på et knap, men hos de fleste kaldes det stadig ‘at rulle’.

Læs også: 20 tegn på, at du voksede op i 90'erne

4. “Undskyld, så har jeg fået forkert nummer”
I gamle dage ringede man til centralen og bad telefonisten om fysisk sætte én i forbindelse med nogen. Hvis ledningen blev sat til den forkerte, så måtte man undskylde, at man havde fået forkert nummer af telefonisten.

I dag kan du stadig godt opleve, at nogen giver dig et nummer, og at det er forkert. Men hånden på hjertet… så er det jo oftest bare dig, der er en klovn og har tastet forkert.

5. “Må jeg få dit nummer?”
…for der blive bare ikke givet mange numre ud i dag. Har man mødt en sød fyr til Distortion, beder man om hans navn, så man kan stalke og siden adde ham på Facebook. Derefter kommunikerer man via Messenger, til man en dag bliver kærester og det går op for én, at man aldrig har haft hinanden numre.

Man kan stadig bede om et nummer, men det bliver ikke rigtig brugt. Skal man bruge et rigtig telefonnummer i dag, er det gerne fordi, man skal ringe til kundeservice eller bestille en pizza, og så finder man det selv på nettet.

En ny undersøgelse fra Telia og YouGov viser i øvrigt, at kun godt halvdelen af alle danskere over 18 år kan huske nummeret på deres kæreste, ægtefælle eller forældre. Kun 27 pct. husker deres børns.

6. At lægge på
Og måske især ‘at lægge røret på’. Det gør du ikke længere. Og hvad i alverden er et rør? Du fjerner telefonen fra øret - og trykker måske på en knap, hvis altså ikke den, du taler med, allerede har gjort det.

Læs også: Se billederne: Husker du disse is fra gamle dage?

7. “Det var ikke noget at skrive hjem om”
Med de sociale mediers indtog virker det som om, at der simpelthen ikke længere findes ting, der ikke er værd at skrive hjem om. Har du set en solnedgang? På Instagram med det. Bagt en lækker kage? Upload til Facebook. Bagt en ulækker kage? Af sted via Snapchat.

Til gengæld betyder det, at der måske faktisk ikke længere er noget at decideret skrive hjem om på et postkort. Familien derhjemme har allerede set det hele på Facebook eller rejsebloggen.

8. At blande for 20 kroner slik
Da du var barn, kunne du give 20 kroner til slikmutter, pege på det, du gerne ville have, og se hende fylde din pose langsomt - meget meget langsomt - til pengene passede. I dag fylder du posen, vejer den ved kassen og finder ud af, at du må af med tre gange mere end de planlagte 20 kroner. Du blander aldrig for et bestemt beløb.

Til gengæld slipper du i dag for skammen ved at komme til at sige ‘så vil jeg gerne have for 50 øre af nummer 7’, når det viste sig at være kamellorte, som kostede lidt mere end 50 øre stykket.

9. At spole en film tilbage
En gang kunne man kigge igennem den lille rude på VHS-båndet og se, hvordan man faktisk trak filmbåndet tilbage på spolen. Det var dengang, man også skulle huske at spole helt tilbage, inden man afleverede Scream 3 eller Titanic til Blockbuster.

I dag har vi ingen idé om, hvordan det fungerer rent teknisk, når en film skal tilbage til start, men vi ‘spoler’ stadig tilbage, når vi lige skal se en fed scene igen. Og vi savner lidt muligheden for at kunne gøre det her:

 

Kan du komme på flere nostalgiske sætninger, vi ikke længere burde bruge?

 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV