9 ting du ikke skal lade ham slippe afsted med

Man kan gå på kompromis med mange ting i et forhold, men der er grænser.

Skidt pyt med mindre ting, som at han ikke gider at fejre valentines dag, eller at han insistere på at se fodbold om søndagen, men du skal aldrig lade ham slippe afsted med ting, der gør dig ulykkelig.

Selvfølgelig skal man være fleksibel i et forhold, men følgende ni ting, bør kvinder ifølge Goodhousekeeping ikke finde sig i, selvom de tror, de har fundet prinsen på den hvide hest:

Læs også: Sådan får du bumser til at forsvinde på en nat

1. Hører ikke efter. Hvis han bare ser tv eller kigger på sin mobil, mens du snakker, og tydeligvis ikke hører efter, så er det et rigtig dårlig signal.

2. Bliver nemt jaloux. Du har lov til at være sammen med venner af det andet køn, uden at kæresten skal være paranoid og holde forhør bagefter. Du skal slet ikke opgive dine mandlige venner på grund af en jaloux kæreste.

3. Får dig til at føle skyld over ting, du nyder. Er du vild med regnbueis og dårlige tv-serier, så skal du have lov til det - uden at høre for det.

Læs også: 6 ting du aldrig må gøre ved din vagina

4. Større kærlighed til sig selv end dig. Hvis han elsker sig selv mere end dig, så har han formentlig ikke plads til at rumme andre mennesker. Din udkårne skulle gerne enten elske sig selv og dig lige meget eller dig højst.

5. Er en skiderrik over for dine venner og din familie. Uanset hvad han synes om din familie eller dine veninder, bør han opføre sig pænt og respektere dit valg af nære relationer. Selvfølgelig er der undtagelser, hvis din onkel er øksemorder, eller din veninde er narkohandler.

6. Spørger ikke om din dag. Hvis det aldrig falder ham ind at spørge om, hvordan din dag har været, og bekymrer sig om dit velbefindende, så er der god grund til at blive single. Du skal selvfølgelig også huske at spørge ham om hans dag.

Læs også: Et blik på din vagina afslører vigtig detalje om dit sexliv

7. Får dig til at synes dårligt om dig selv. Som kæreste har man også en pligt til at sparke lidt selvtillid i sin partner. Så din kæreste skal gerne få dig til at føle dig som en lækker og klog steg. Du skal ikke finde dig i for meget kritik eller fornærmelser.

8. Vil ikke gå på kompromis. Fleksibilitet er nødvendigt i alle forhold, så hvis han konstant ser sine egne planer, ideer, meninger, som værende bedre og vigtigere end dine og kører efter dem, så har du fat i den forkerte.

9. Får dig ikke til at grine, til du græder af grin. Det skal også være sjovt at være i et forhold - uanset om en af jer er komiker eller ej. Du skal i ny og næ spontant bryde ud i voldsomt latter, der får tårerne til at trille, når din kæreste giver smagsprøver på sin humor eller mangel på samme

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV