9 ting, kvinder gør sammen, som mænd aldrig vil forstå

Fælles makeup-lægning, toilet-ekskursioner og tilbundsgående analyser af formulering i SMS’er.

Det er nogle af de aktiviteter, kvinder kaster sig over i fællesskab, som får det modsatte køn til at kigge undrende til.

Her er ni ting, kvinder gør sammen, som mænd næppe nogensinde vil forstå.

1. Analyseafdelingen
“Hvorfor går der så længe, før han svarer?” “Hvad mente hun egentlig med den formulering?”. En simpel SMS kan granskes og anskues fra 14 forskellige vinkler. Til det kan man bruge veninderne, som i anledningen er nedsat som en slags analyseafdeling. Her er detaljerne enormt vigtige, og dem kan man bruge timer på at diskutere.

2. Lokumsekspedition
Det er så kedeligt at tisse alene, så hvorfor ikke bare gå to-tre-fire stykker derud sammen? Så kan man også lige få tjekket op på make-uppen og analyseret på føromtalte sms’er.

3. Fælles-dullerier
Når der skal dulles - sættes hår og lægges makeup - kan det sagtens foregå i samlet trop. Hvor mange fyre mon står og barberer sig på ræd og række og kæmper om pladsen foran spejlet? Næppe mange! Men så kan man også lige få lyttet på de gode gamle boybands fra 90’erne og prøvet venindernes skønhedsprodukter, mens man kommer i stemning til festen.

4. Spindoktor-kollektiv
Det kan være hårdt at stille sig i skudlinjen og risikere en afvisning. Tvivlen kan blive altædende, når man skal invitere en fyr på en date. Her er veninderne geniale at have. De er nemlig ikke kun psykologiske støttepiller. De er også en form for spindoktorer, der formår at “spinne” budskabet bedst muligt. “Nøjes nu med en enkelt smiley. Du skal heller ikke virke for imødekommende.” Og så kan du altid returnere tjenesten, for selvom de er gode spindoktorer for andre, er de i ligeså stor tvivl, når det handler om dem selv.

5. Innovative hævnfantasi-iværksættere
Hvis det er gået galt, og man er gået fra kæresten, er en venindegruppe en såkaldt tre-i-ener, når det gælder om at komme videre. Ikke nok med at de sørger for at fodre én med rigeligt med slik og is for at mindske smerten og snakke om bruddet - de er også med på at dele udspekulerede, nidkære hævnfantasier. Også selvom de ikke nødvendigvis bliver ført ud i livet.

6. Dobbelt-garderoben
Forestil dig to mænd stå og rode hinandens garderober igennem og læne hinandens jakkesæt. Nej, vel? Det har veninder ingen problemer med, for det er jo en del af venskabets præmis, at man fordobler sin garderobe. Det er super snedigt!

7. Hudpleje-koorporationen
Vi stopper ikke ved makeup. Det er nok så vigtigt at holde huden pæn og ren. Derfor sker det ikke sjældent, vi slapper af til en venindeaften med ansigtsmasker og agurker på øjnene.

8. Indretningsarkitekterne
Blot fordi en stol har fået en given plads, betyder det jo ikke, at den bor der permanent. Man kan godt have brug for et par veninde-øjne til at vurdere, om pladsen nu også er standsmæssig eller kan forbedres. Den proces kan for så vidt gentages i det uendelige med et par måneders mellemrum - mens den desperate kæreste kigger apatisk til.

9. Heppekor for stramhed
Kvinder kan ende i et slags våbenkapløb, hvor man opfordrer hinanden til at købe strammere og strammere bukser. Til sidst skal røven stoppes ned i dem med et skohorn - og helst skal kæresten kigge væk, mens "udstopningen" af bukserne foregår. Når bukserne så er købt og taget med hjem, opstår det modsatte problem, når de skal af... Det forsinker for eksempel et hurtigt knald, når de lange bukseben skal skrælles af først.

Dagens Gossip