90-årig mister livet i brand ved Middelfart

Skrevet af admin

06/04/2015

Mest læste i dag

En 90-årig kvinde mistede mandag eftermiddag livet ved en voldsom brand på Hovkrogvej på Vejlby Fed ved Middelfart, oplyser Fyns Politi.

Alarmen om branden kom kort efter klokken 17 mandag eftermiddag.

Kvinden var livløs, da det lykkedes brandfolk at få hende reddet ud af det brændende hus, og hun blev kort efter erklæret død af en læge.

Brandvæsnet arbejdede først på aftenen fortsat på stedet for at få slukket branden.

Når slukningsarbejdet er slut, vil politiets teknikere undersøgte brandstedet for at finde årsagen til branden, der udviklede sig voldsomt.

Branden kan ifølge politiet være opstået på grund af rygning. Men brandårsagen vil først blive klarlagt i forbindelse med de tekniske undersøgelser.

/ritzau/