900 FCK-fans på vej mod stadion i Odense i højt humør

Omkring 900 FCK-fans ankom klokken 16.47 til Odense Banegård for at se superligakampen mellem OB og FCK på Trefor Park i Odense. Det oplyser Fyns Politi.

De mange fans er nu på vej mod stadion ad ruten Østre Stationsvej – Rugaardsvej – Stadionvej. De bliver ledsaget af gul-klædte dialogbetjente fra Fyns Politi.

- De mange fans har været til en såkaldt pre-match, inden de kørte fra København, så en del af dem er i et særdeles godt forårshumør. Stemningen er rigtig god, fortæller politikommissær Lars Fredensborg, der leder politiets indsats i forbindelse med kampen.

Gruppen forventes at ankomme til stadion omkring klokken 17.30, hvor dørene til stadion åbnes.

OBs fans er samlet til pre-match på værtshuset James Dean i Mageløs. De går også ledsaget af politiet mod stadion klokken 17.30.

Sædvanen tro forventes det, at OBs fans kortvarigt sætter sig ned på vejbanen, når de passerer krydset Store Glasvej/Vesterbro/Fællesvej.

Dagens Gossip