900.000 danskeres cpr-numre lækket ved en fejl

Skrevet af admin

03/07/2014

Mest læste i dag

CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet har onsdag ved en fejl lagt 900.000 danskeres cpr-numrene frit frem på internettet. De risikerer dermed at blive ofre for identitetstyveri og anden datakriminalitet, skriver Børsen.dk.

Datalækagen blev ifølge Børsen.dk opdaget af Finn Gilling, der driver firmaet Gilling ApS, som i over 10 år har arbejdet med personfølsomme data som statens distributør af ejendomsoplysninger.

- Vi reagerer med det samme, og skriver til CPR-kontoret, at der er kommet cpr-numre på listen.

- Vi fik først klokken 19.29 svar fra CPR-kontoret om, at listen var taget ned. Min opfattelse er, at det danske cpr-nummer-system er så kompromitteret, at cpr-nummeret alene ikke mere bør kunne benyttes til nogen former for online-transaktioner, siger Finn Gilling til Børsen.dk.

/ritzau/