9/11-offer identificeret efter 12 år

Antallet af identificerede fra angrebet i New York, der kostede 2.753 mennesker livet, er dermed oppe på 1.636, oplyste myndighederne fredag.

»Identifikationen blev gjort ved igen at undersøge jordiske rester, der blev sikret ved det oprindelige oprydningsarbejde,« siger en talskvinde.

Kvindens identitet vil dog ikke blive offentliggjort efter ønske fra de pårørende.

Terrorangrebene mod World Trade Center i New York og Pentagon i Pennsylvania fandt sted 11. september om morgenen lokal tid, da al-Qaeda-terrorister kaprede fire passagerfly. To af dem blev fløjet ind i tvillingetårnene i New York, det tredje ramte Pentagon, mens det fjerde styrtede ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer havde forsøgt at overtage kontrollen med flyet.

Den dag i dag er kun 59 procent af ofrene fra New York blevet identificeret, og der er ikke fundet spor af de resterende 41 procent.

En ny eftersøgning af menneskelige rester blev sat i gang i april, efter at en vragdel fra et af flyene blev fundet mellem to bygninger. Dette ledte dog ikke til nye fund.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV